Naturhonning
Naturhonning sælges her...
Bisværme...
Bivoks lys mv...
Sådan bliver Naturhonning til...
Naturhonning kommer fra...
Biavlen...
Palle Frejvald...
Bidagbog...
Bibilleder...
Forsiden...
Kontakt...

© Copyright 2002 – 2010
Biavler, Palle Frejvald
Stenstrupvej 22
Lynge Eskilstrup
4180 Sorø
2021 9805
Kontakt...


Vejret i dag var rigtigt bivejr, solskin, stille og rimelige temperaturer. Bierne havde det godt, de var fredelige at omgås, og ænsede stort set ikke at jeg var på besøg.
Det var så i dag jeg fik sat dronerammer til familierne se her... I sidste uge forberedte jeg det, ved at bryde forseglingen på en fodertavle i hver familie. Den kunne jeg i dag bare fjerne, nu var den tom. Dernæst kom den tomme droneramme på plads.

Enkelte af familierne er meget store, det begynder at knibe for dronningen at finde plads til sine æg. Men det er stadig for tidligt at give mere plads. En enkelt dronning var nået helt ud til de yderste rammer. Normalt ser jeg ikke dronninger på de første ture i bierne, men denne opholdt sig på den yderste ramme.
Det er stadig pilen men også mirabellerne der forsyner bierne med mad. Ved Kongskilde er slåenkrattene lige på spring. Ved Fjenneslev er rapsmarkerne ved at være langt fremme. Jeg håber de vil blomstre lidt senere i år end sidste år. Så kan bifamilierne nå at blive lidt større, og derved samle mere nektar.