Naturhonning
Naturhonning sælges her...
Bisværme...
Bivoks lys mv...
Sådan bliver Naturhonning til...
Naturhonning kommer fra...
Biavlen...
Palle Frejvald...
Bidagbog...
Bibilleder...
Forsiden...
Kontakt...

© Copyright 2002 – 2010
Biavler, Palle Frejvald
Stenstrupvej 22
Lynge Eskilstrup
4180 Sorø
2021 9805
Kontakt...


I dag var det tid til endnu en besigtigelse af bigårdene. Det har stormet et par dage og flere af mine bigårde er placeret ved eller under, store træer. Men træer er også lig med nedfaldende grene og lign. når det stormer.
Ved Fjenneslev står bierne i en lille lund, godt beskyttet af træer omkring. Her er alt i orden. Og der er masser af erantis og vintergæk som er klar til at blomstre. De venter bare på lidt mere varme, så åbner de blomsterne og inviterer bierne indenfor. I sær erantis kan give masser af nektar. De er jo også meget afhængige af bierne, der er ikke andre insekter der kan bestøve så tidligt på året.

Ved Suserup står bierne op ad den gamle naturskov. Der er masser af døde træer så risikoen for at der vælter et ned over bierne er til stede. Bierne er dog placeret nogle meter fra de store træer, så der er ikke umiddelbar fare.
Ved Kongskilde står bierne direkte under en række meget gamle egetræer. Her kan der godt risikere at komme en død gren ned fra oven. Der var dog ikke sket noget denne gang.
Bierne ved Plessens Overdrev står ikke i farezonen. De står under en række unge, lave træer. På sydvestsiden er der åbent, så væltede træer vil der heller ikke komme.
Bierne har nu siddet inde i staderne i tre- fire måneder, så de er ved at have fyldt tarmene og vil sikkert gerne ud og tømme dem. Det må dog vente til der kommer en varm dag, med temperatur over 8-9 grader. Det har været tæt på, men kun få bier har været ude. Jeg håber snart det sker, så er chancerne får god overvintring større.