Her i december er der ikke meget arbejde med bierne. Der er selvfølgelig oprydning og gennemgang af materiellet. Men en god undskyldning for at komme lidt ud i naturen er at tage en tur rundt til bigårdene og kontrollere om alt er som det skal være.

Det er ikke nogen god ide at se ned i staderne, bierne skal helst ikke forstyrres på denne årstid. De sidder i vinterklynge og kommer ikke ud før om lang tid. Derfor vil de få deres tarm fyldt med affaldsstoffer. Bliver de forstyrret kan de måske ikke holde sig, og afleverer klatterne inde i stadet, bugløb kaldes det. Det fører næsten altid til sygdomme i den forstyrrede familie.

Under træerne skal der holdes øje med døde grene

Men man kan sagtens finde tegn uden for staderne, på om alt er vel derinde. Måske ligger der en smule vokssmuld foran flyvesprækken. Det er tegn på at bierne har taget vinterfodret i brug. De har fjernet det tynde vokslag som cellerne blev forseglet med i september, og spidst af sukkeret. Og når vokset ligger ude foran, så er familien rimelig stor stadig væk, ellers ville de ikke rense ud efter sig.

Man kan også høre om der er harmoni i staderne. Ofte er det nok bare at stå stille foran stadet og lytte. En svag, tilfreds summen fortæller at der er fred og ingen grund til uro. Alle mine stader lød som de skulle, så jeg er godt tilfreds med turen.

På sådan en tur ser jeg også efter om der er dødegrene som eventuelt kan flade ned på staderne hvis det begynder at storme, eller der kommer kraftigt isslag. En gren der dunker ned oven i et stade kan også udløse bugløb.

Men det bedste er nok at på denne årstid kan man se meget mere i naturen end man kan om sommeren. Træernes blade er væk, så et sted jeg måske et glimt af et egern. Et andet sted er det rådyrene der står og ser lige så nysgerrigt på mig, som jeg på dem.