Så blev den sidste honning slynget ud af honningtavlerne fra Suserup. Der er en meget mørk honning i år. Det kan ikke skyldes honningdug, for bladlusene har ikke haft gode kår i år.

Bierne har nu heller ikke haft det for godt efter forårstrækket. Der har været alt for mange regnvejrsdage, hvor de har siddet inde i staderne og lukreret på de reserver de trods alt har bragt ind. Men til biavleren er der ikke blevet så meget.

Hver gang der har været et par solskinsdage hvor bierne har hentet nektar, har der bagefter været rigeligt med regnvejrsdage. Når bierne ikke kan komme ud og hente nektar, så må de spise af deres forråd. Og forrådet var jo det jeg som biavler skule have.

Til næste år bliver det meget bedre!

Nu har alle bifamilierne fået sukker, men de skal have det i noget tid endnu, for ellers har de ikke nok til at holde varmen på hele vinteren. Det er med vinterfoderet næste års honningproduktion startes, så her går det ikke at svigte.