Så blev den første honning tappet på glas. Det kneb ellers med at få glas, leverandøren havde ikke fået ny sending hjem og var løbet tør. Men i sidste øjeblik lykkedes det. Når honning er moden til at komme på glas, så skal det være med det samme. Ellers kan den blive umulig at få ned i glassene.

Honningcentralerne varmer den honning op, de får indleveret, så bliver den flydende igen. Men den mister også en del aroma. Derfor er honning direkte fra biavleren ofte af en bedre kvalitet. Min honning bliver ikke opvarmet, men røres kun dagligt frem til den har den rette konsistens.

Nu skal de første glas bare stå nogle dage og ”sætte sig” så er de klar til salg. Det var honningen fra Fjenneslev der blev først moden. Det er også derfra honningen har størst indhold af nektar fra raps og majroer, begge er planter i korsblomstfamilien. Nektarens sammensætning bestemmer hvor hurtig honningen modner.

I ugens løb kom alle de nye dronninger ud til parring. I år har jeg valgt at flytte parrestationen. Tidligere er dronningerne blevet parret hjemmefra. Men da jeg selv har flere bigårde i området, og avlsdronningen efterhånden har leveret dronninger i flere år, så kan der opstå for meget indavl.

De aflange gevækster i hjørnet af tavlen er sværmceller. Dem skal man helst undgå at få.

Indavl tåler bier ikke, ens kønsalleler i dobbelt form, virker som lethalfaktor.

Derfor er dronningerne sat til parring ved Fjenneslev. Jeg ved at området har mange biavlere, så der er god sikkerhed for at dronerne ikke er beslægtede med mine dronninger.

Bierne ved Fjenneslev har masser af hvidkløver lige uden for døren, så den henter de nektar fra i øjeblikket. Ved Suserup har bierne også travlt med at samle ind. Jeg er ikke helt sikker på hvilke blomster de besøger, men mon ikke der er nogle lindetræer i skoven. Brombærene er også begyndt at blomstre. Det benytter bierne ved Kongskilde og Plessen Overdrev sig af. Brombær er en god biplante, den blomstrer over meget lang tid.