Naturhonning
Naturhonning sælges her...
Bisværme...
Bivoks lys mv...
Sådan bliver Naturhonning til...
Naturhonning kommer fra...
Biavlen...
Palle Frejvald...
Bidagbog...
Bibilleder...
Forsiden...
Kontakt...

© Copyright 2002 – 2010
Biavler, Palle Frejvald
Stenstrupvej 22
Lynge Eskilstrup
4180 Sorø
2021 9805
Kontakt...


Det er stadig fantastisk bivejr. Mirabellerme er stadig i fuld blomst og besøges flittigt af bierne. Men nu er det lige før mælkebøtterne begynder at blive interessante for bierne. Ved Suserup er der igen i år en kæmpe stor mark med de små sole. Holder vejret, vil det ende med en del mælkebøttehonning.
Ved Kongskilde er slåenbuskene lige ved at springe ud, men der er stadig masser af mirabelleblomster for bierne at besøge. Det tyder på at de vil være mange små blommer til fuglene til eftersommeren. Måske lidt efterladte kerne til musene.

På Plessens Overdrev er fuglekirsebærene så småt begyndt at blomstre, der er plantet den hel del i skoven. I Lorup Skov er de knap så langt fremme, men også her står der masser af kirsebær klar med store knopper. I skovbunden er der mange forskellige urter, lige nu blomstrer anemonerne på livet løs, men også andre urter giver deres bidrag.
I dag gik arbejdet ud på at fjerne det første felt i dronerammerne. Mange rammer var helt udbyggede og fyldt med droneæg og små laver. Men jeg fik også sat en del magasiner på, nu er det kun få familier der ikke har fået mere plads.
Familierne udvikler sig ekstremt hurtigt lige nu. Enkelte familier har endda fået en kasse til at lagre honning i. Lige nu ser det rigtigt godt ud hos bierne