Naturhonning
Naturhonning sælges her...
Bisværme...
Bivoks lys mv...
Sådan bliver Naturhonning til...
Naturhonning kommer fra...
Biavlen...
Palle Frejvald...
Bidagbog...
Bibilleder...
Forsiden...
Kontakt...

© Copyright 2002 – 2010
Biavler, Palle Frejvald
Stenstrupvej 22
Lynge Eskilstrup
4180 Sorø
2021 9805
Kontakt...


Det har sandelig været nogle gode bidage. Foråret er ved at eksplodere med blomster. Mirabelleblomsterne står og lyser hvidt alle vegne. Bierne har rigtig arbejdet i den sidste uge. Selvom det er tidligt var der rigtig mange bifamilier der måtte have lidt mere plads. I sær ved Suserup har de arbejdet og dronningerne lagt mange æg, så det nu begyndte at knibe med plads til flere. Derfor blev der sat en ekstra kasse på flere af familierne.
Det var også dagen hvor dronerammerne blev sat ned i familierne. Dronerammerne er tomme rammer, som bierne vil udbygge med særlige celler, hvor dronningen vil lægge ubefrugtede æg, det ender med droner, hanbier. Dronerammerne bruger jeg til at fange eventuelle varoamider. Varoamiderne vil helst formere sig i droneceller, for de er længst tid om at udvikle sig. På den måde kan jeg på en økologisk måde bekæmpe miderne.

I Lorup Skov er det i øjeblikket mest anemonerne der bidrager med pollen, der var meget af deres gråhvide pollen i cellerne.