Naturhonning
Naturhonning sælges her...
Bisværme...
Bivoks lys mv...
Sådan bliver Naturhonning til...
Naturhonning kommer fra...
Biavlen...
Palle Frejvald...
Bidagbog...
Bibilleder...
Forsiden...
Kontakt...

© Copyright 2002 – 2010
Biavler, Palle Frejvald
Stenstrupvej 22
Lynge Eskilstrup
4180 Sorø
2021 9805
Kontakt...


I dag lykkedes det at passe bier i regnvejr. Det har ellers ikke været det som har plaget i år. Dagens opgave gik ud på at tjekke at alle dronninger var kommet ned i underste kasse. Og se efter om bierne havde lavet nye dronningeceller over gitret.
Kun få familier troede at de var droningløse, og havde dermed bygget dronningeceller på de yngeltavler der nu befinder sig over dronningegitret. En enkelt dronning var stadig på den forkerte side af gitret, så hun kom hurtigt ned på rette sted.

Ved Fjenneslev har bierne ikke længere ret meget at trække på. Hvidkløveren er næsten uden nye blomster. Det kan ikke vare længe før den bliver høstet. Men ved Suserup har bierne samlet godt ind i den forgangne uge. Der er stadig brombær, men også tidslerne som er begyndt at give nektar. Ved Kongskilde samler bierne også godt, der er det også brombær der trækker, men sikkert også lidt lindetræer. Her kan man nu nyde smagen af biernes forårsarbejde, kirsebærene er ved at modne, og smager pragtfuldt.
Ved Plessens Overdrev er der nu begyndt at være lidt gederams, men der er også masser af brombær der blomstrer. Her kan man i øvrigt lige nu plukke masser af modne skovhindbær. De økologiske kløvermarker ved Birkemosehus er nu begyndt, på trods af tørken, at give godt med nektar, kasserne begynder at veje godt til.
I Lorup skov er der masser af gederams som blomstrer, men derfra kommer ikke honning i år, for det er ikke produktionsfamilier der står i skoven endnu.